Følte du dig set, hørt og forstået i din barndom

Når barndommens usynlige sår følger med ind i voksenlivet

Om voksen tilknytning, følelsesmæssigt omsorgsvigt og vejen til at hele

Har du nogensinde følt, at du længes efter noget i dine relationer – uden helt at kunne sætte ord på hvad?
Måske reagerer du stærkt på små konflikter. Måske trækker du dig, når andre kommer for tæt på. Eller måske føler du dig ensom, selv når du ikke er alene.
Ofte handler det ikke om, at du “er for følsom” eller “ikke kan finde ud af det”. Det kan være spor fra en barndom, hvor du ikke fik den følelsesmæssige omsorg, du havde brug for – et usynligt sår, der stadig mærkes i voksenlivet.

Mange forbinder ordet “omsorgsvigt” med børn, der lever under åbenlyst svære forhold – uden mad, uden sikkerhed, uden fysisk omsorg. Men der findes en anden form for omsorgsvigt, som er langt mindre synlig, men lige så skadelig for et barns udvikling: følelsesmæssigt omsorgsvigt.

Det sker, når et barn vokser op uden tilstrækkelig følelsesmæssig kontakt, tryghed og spejling. Måske var forældrene fysisk til stede – madpakken blev smurt, tøjet blev vasket – men barnet blev ikke mødt følelsesmæssigt. Det blev ikke set, hørt eller forstået.

Følelsesmæssigt omsorgsvigt i praksis

Følelsesmæssigt omsorgsvigt kan opstå, når forældre:

• Er følelsesmæssigt fraværende pga. stress, psykisk sygdom eller egne uforløste traumer.

• Nedtoner eller afviser barnets følelser (“Nu overdriver du”, “Det er ikke noget at være ked af”).

• Sætter præstation, pligt eller kontrol over nærvær og varme.

Barnet lærer tidligt, at dets følelser ikke er velkomne – og at kærlighed måske er betinget af, at det opfører sig på en bestemt måde.

Hvordan det viser sig i voksenlivet

Som voksne kan vi bære de mønstre videre i vores relationer. Det kan vise sig som:

• Utryg tilknytning – enten at vi klamrer os til andre af frygt for at blive forladt, eller at vi holder afstand for at beskytte os selv.

• Lavt selvværd – en grundfølelse af ikke at være værd at elske, som vi måske prøver at kompensere for ved at overpræstere.

• Vanskeligheder med at mærke egne behov – vi har lært at tilsidesætte os selv for at passe ind.

Hvorfor parterapi kan være hjælpsomt

Følelsesmæssigt omsorgsvigt er en relationel skade – det opstod i en relation, og derfor er det ofte i nære relationer, at såret springer op igen. Når vi forelsker os, flytter sammen eller står i konflikt med en partner, kan gamle sår fra barndommen aktiveres med fuld styrke.

I parterapi kan man:

• Lære at genkende, når reaktionen handler mere om fortiden end om nuet.

• Få hjælp til at kommunikere sine følelser og behov, uden at de drukner i forsvar eller vrede.

• Skabe trygge rammer, hvor begge parter kan møde hinanden med forståelse i stedet for at gentage gamle mønstre.

Parterapi handler ikke kun om at “løse problemer” i forholdet, men også om at skabe et helende rum, hvor man sammen kan reparere de brud, der stammer fra tidligere livserfaringer.

Traumeterapi som EMDR – en effektiv vej til heling

Mens parterapi arbejder med relationen i nuet, kan EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) hjælpe med at bearbejde de oprindelige traumer, der stadig ligger lagret i nervesystemet.

Ved følelsesmæssigt omsorgsvigt kan minderne være diffuse – måske handler det ikke om én stor begivenhed, men om gentagne oplevelser af at blive overset eller afvist. EMDR kan:

• Mindske den følelsesmæssige intensitet, når gamle sår bliver trigget.

• Hjælpe hjernen med at “afkode” gamle oplevelser som noget, der er overstået.

• Skabe en større indre ro og tryghed, så det bliver lettere at indgå i sunde relationer.

For mange er kombinationen af traumeterapi og relationsarbejde den mest effektive vej, fordi den både adresserer de dybe følelsesmæssige sår og de mønstre, vi lever med i hverdagen.

Vejen til at reparere de usynlige sår

At hele følelsesmæssigt omsorgsvigt handler ikke om at “rette” fortiden, men om at give os selv det, vi ikke fik dengang. Processen kan være langsom og kræver tålmodighed – men den er mulig.

1. Bliv bevidst om mønstrene
Vi kan ikke ændre det, vi ikke ser. At læse om tilknytning, tale med en terapeut eller dele erfaringer med andre kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør.

2. Lær at mærke og rumme dine følelser
Mange, der har oplevet følelsesmæssigt omsorgsvigt, har skruet ned for kontakten til egne følelser for at overleve. Det kan være skræmmende at åbne op igen – start i det små.

3. Øv dig i sunde relationer
Find relationer, hvor dine følelser bliver mødt med forståelse. Sæt grænser. Vær ærlig om, hvad du har brug for, også selvom det føles uvant.

4. Giv dig selv omsorg
Selvomsorg er ikke kun spa-dage og te-lys. Det er at tage dine egne behov alvorligt, at sige nej, når du er overbelastet, og at behandle dig selv med respekt – også på de dage, hvor selvkritikken larmer mest.

Det er aldrig for sent

Følelsesmæssigt omsorgsvigt kan sætte dybe spor, men det er ikke en livstidsdom. Når vi begynder at møde os selv – og hinanden – med den omsorg, vi ikke fik som børn, kan vi gradvist skabe nye erfaringer og nye måder at være i verden på.

At hele handler ikke om at blive en “perfekt” udgave af os selv, men om at lære, at vi er værdifulde, præcis som vi er.

💬 Er du klar til at tage det første skridt?
Hvis du kan genkende dig selv i dette, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
📩 Mail: sannesaerens@gmail.com
📅 Book en tid: LÆS MERE BOOK TID!

Du fortjener at blive mødt med den omsorg, du altid har haft brug for – og det er aldrig for sent at begynde.